Influencerkampagne øgede kendskab

og trafik hos boligudvikler

DATO: 9. SEP 2019

UDFORDRING

København er for mange en attraktiv by at bosætte sig i, men de københavnske boligpriser er desværre for høje til rigtig mange mennesker.

Set fra en boligudviklers perspektiv burde der derfor være et stort potentiale i København, men de få arealer i København, der kan boligudvikles, ligger langt fra hinanden.

Dette får bolig- og nabolagsudviklere som Bonava til at kigge ud af København mod områder, hvor kvadratmeterne er billigere.

Selv om Bonava har bygget nogle skønne hjem og nabolag udenfor Københavnsområdet, er kunderne desværre ikke fulgt naturligt med.

For at kunne ændre dette, blev vi nødt til at:

  • Gøre det attraktivt at deltage i fremvisninger af huse og nabolag
  • Gøre det nemt at deltage i disse fremvisninger
  • Øge graden af kendskab til Bonava
  • Sælge familierne idéen om et liv uden for byen

LØSNING

På baggrund af vores analyse kunne vi se, at kernemålgruppen bestod af familier, som boede i København, og som netop havde fået deres andet barn og gerne ville have mere plads i hjemmet. Forældrene ville gerne have mere tid med børnene, og at rive en søndag ud af kalenderen for at tage til fremvisning var en barriere. Familierne ville gerne flytte i hus, men det virkede som et stort skridt at flytte ud af byen.

Vi udvalgte otte af de mest populære danske influencers, der blogger om familieliv. Dem fik vi til at dele deres tanker om at flytte ud af byen med alle Bonavas følgere gennem bl.a. blogindlæg, stories på Instagram og fysisk tilstedeværelse under selve fremvisningen.

Bonava sørgede for en bus, der med afgang fra København gjorde det nemt for familierne at deltage i fremvisningen.

Til fremvisningen var der aktiviteter for børnene, hvilket gjorde det muligt for forældrene at fokusere deres tid og energi på fremvisningen.

For at skabe opmærksomhed omkring fremvisningen var Mindshare tilstede de steder, hvor mange familier med børn befinder sig i København. Målet var at gøre fremvisningen til et samtaleemne og ikke blot et hurtigt reklamebudskab.

Vi var synlige ved børneinstitutioner, legepladser og travle busstationer, hvor vi uddelte gratis kaffe og flyers til familierne.

RESULTAT

Kampagnen blev en stor succes, og vi opnåede:

  • Eksponering til ca. 3/4 af målgruppen.
  • En stigning på 90% i click-raten til Bonavas sign-up side.
  • 40% flere deltagende til fremvisningerne
  • Et kendskabsløft på 15% blandt Bonavas målgruppe
  • En stigning i salget på 200%

Er du nysgerrig på at høre mere? Eller har du spørgsmål? Så er du meget velkommen til, at henvende dig til vores Mindshare team!

ADRESSE
Mindshare

Mindshare, Lighthouse

Holmbladsgade 133

2300 København S

Denmark

Telefon

+45 70 22 75 25

E-mail

Henrik Kraglund, Chief Client Officer

henrik.kraglund@mindshareworld.com

COPYRIGHT

 

 

Pin It on Pinterest

Del denne case