Danskernes foretrukne bank 13 år i træk

 

Januar 2021 – juli 2021

For 13. år i træk er Arbejdernes Landsbank kåret til danskernes foretrukne bank. Udover at være bankkundernes favorit blev de i 2021 også kåret til den mest bæredygtige bank. 

UDFORDRING

Banksektoren er en branche med hård konkurrence, hvorfor det er vigtigt hele tiden at være på forkant. Det gælder også på Google, hvor Arbejdernes Landsbank kæmper om pladsen, ikke bare mod andre banker men også realkreditinstitutter og sammenligningstjenester. Samtidigt gør algoritmen det udfordrende at fastholde sin position, fordi Google ofte, uden varsel, ændrer, forbedrer og udruller nye opdateringer, som vender op og ned på de organiske resultater.

Efter at Arbejdernes Landsbank blev påvirket negativt af en Core Update til Googles algoritme, ønskede de en målrettet SEO-indsats, så de hurtigst muligt kunne genvinde deres organiske tilstedeværelse og markedsandele i Googles søgeresultat.

Mindshare og Arbejdernes Landsbank har samarbejdet på flere SEO-projekter med flotte resultater de foregående 3 år, så det faldt naturligt, at Mindshare også var den rette partner til at hjælpe Arbejdernes Landsbank tilbage i toppen af Google efter algoritmeopdateringen.

LØSNING

Første skridt var et 360-graders SEO-teknisk tjek af websitet, hvor vi identificerede en række optimeringsmuligheder inden for både teknik og content. I samarbejde med Arbejdernes Landsbank og eksterne udviklere fik vi i løbet af foråret 2021 løst en række tekniske udfordringer. Opdateringerne centrede sig blandt andet om Googles nye rankingfaktor, Core Web Vitals, samt en bedre udnyttelse af Googles crawl-budget.

Derudover arbejdes der kontinuerligt med indholdsoptimering på websitet for hele tiden at sikre, at indhold og website er i bevægelse.

Disse er alle initiativer, der har til formål at skabe en bedre oplevelse med websitet. Det skal samtidig ruste Arbejdernes Landsbank mod fremtidige algoritmeopdateringer.

RESULTAT

Det hårde arbejde viste sig hurtigt; i forbindelse med endnu en Core Update til Googles algoritme oplevede Arbejdernes Landsbank fra dag til dag en stigning på 156% i synlighed, som imponerede selv de mest erfarne SEO-specialister. En stigning i 8%-point i antal søgeord hvor Arbejdernes Landsbank rangerer på side 1. Bankens fokusområder og fokussøgeord får et løft på 178%, mens 54% af fokussøgeordene nu rangerer på side 1 i Google.

Algoritmeopdateringen var favorabel for flere banker, men Arbejdernes Landsbank oplevede proportionelt stor fremgang. Arbejdet har resulteret i, at vi har opbygget et godt og solidt samarbejde af både teknisk og indholdsmæssig karakter, som har skabt fundament for fremtidige projekter – blandt andet et nyt website i 2022.

Kunden siger

”SEO er en super vigtig disciplin for os og har stor betydning for vores kerneforretning. Det er en fornøjelse at se, at vi nu rammer et rekordhøjt niveau for vores organiske trafik til vores site. Mindshare har været en virkelig stor hjælp til at opnå de resultater.”

Mark Bartram – Marketingchef, Arbejdernes Landsbank

Er du nysgerrig på at høre mere? Eller har du spørgsmål? Så er du meget velkommen til, at henvende dig til vores Mindshare team!

ADRESSE
Mindshare Øst:

Hovedkontor

Mindshare, Lighthouse

Holmbladsgade 133

2300 København S

Denmark

Telefon

+45 70227525

E-mail

nino.cardell@mindshareworld.com

CEO - Interim

 

ADRESSE
Mindshare Vest:

Mindshare, Europahuset

Europaplads 2, 3. sal,

8000 Aarhus   

Denmark

Telefon

+45 41705120

E-mail

anders.christiansen@mindshareworld.com

Business Partner/Head of Mindshare Vest

COPYRIGHT

 

 

Pin It on Pinterest

Del denne case