Influencerkampagne skabte 1,5 millioner eksponeringer, øget kendskab og trafik til UNICEF

DATO: November-december 2021

 

Udvikling og udrulning af julekampagne 2021, der skulle nå danskerne og sikre julehjælp til verdens udsatte børn

UDFORDRING

I november og december 2021 bistod Mindshare kampagneteamet hos UNICEF Danmark med at udtænke, udvikle og udrulle julekampagnen 2021. Målet var at skabe en lidt anderledes og opsigtsvækkende kampagne for at nå ud til danskerne og få dem til at vælge at donere julehjælp til UNICEF og verdens udsatte børn – enten med 59 kr. til en julenødhjælpskasse eller ved køb af spritnye UNICEF-julesanghæfter.​

  

LØSNING

For at trænge igennem med donationsbudskabet op til jul blandt mange andre velgørenhedstilbud og få danskerne til at donere til netop UNICEF, udviklede vi et kreativt influencer-koncept, der skulle engagere udvalgte influencere inden for et begrænset budget og kort timeline. Influencerne blev udfordret til at ”synge julehjælpen ind” ved at skabe underholdende content omkring kendskabet til julesange eller manglen på samme eller ved at sprede juleglæde til fordel for UNICEF med unikt indhold.​

RESULTAT

Indsatsen resulterede i en personlig duet fremført af skuespiller Sus Wilkins (42.000 følgere) og kone og musiker Freja Kirk (22.900 følgere), som leverede deres helt egen UNICEF-julesang på deres respektive Instagram-profiler. Vi sendte de unges Instagram-guru @andershemmingsen (1,2 mio. følgere) på gaden, som leverede en storyline med en kort voxpop over unge danskeres evner inden for julesange. Derudover fik to erfarne livsstilsinfluencere, Matildetrobeck (85.000 følgere) og Christinadueholm (93.400 følgere), til opgave at udbrede deres personlige fortælling om julenødhjælpskassen og vigtigheden af juleglæde til alle børn i posts og stories på deres Instagram-profiler. ​

​Hele indsatsen med de fem udvalgte og meget forskellige influencere og deslige målgrupper opnåede i omegnen af 1.5 millioner eksponeringer på Instagram med øget trafik og kendskab til UNICEF, et udsolgt lager af julesanghæfter og en flot julehjælpsdonation til verdens udsatte børn.

Kunden siger

”En af UNICEFs vigtige kerneopgaver i julen 2021 var at komme tættere på danskerne på de digitale platforme med indhold, der skulle vække glæde, nærvær og julemagi – og ikke mindst øge donationer. Det lykkedes til fulde takket være Mindshares kreative og strategiske koncept ”Syng julen ind med UNICEF”, som ikke bare løste opgaven om engagement blandt målgruppen men som også indsamlede midler til alle verdens børn.”

Er du nysgerrig på at høre mere? Eller har du spørgsmål? Så er du meget velkommen til, at henvende dig til vores Mindshare team!

ADRESSE
Mindshare

Mindshare, Lighthouse

Holmbladsgade 133

2300 København S

Denmark

Telefon

+45 70 22 75 25

E-mail

Henrik Kraglund, Chief Client Officer

henrik.kraglund@mindshareworld.com

COPYRIGHT

 

 

Pin It on Pinterest

Del denne case