Bedre resultater med Conversions API

DATO: 08.07.2022

Eksklusivt datastudie påviser, at Ditur skærer omkostningerne pr. salg med 16% efter at tilføje Conversions API til sine Facebook- og Instagram kampagner.

UDFORDRING

I de seneste år har virksomheder oplevet øget udfordringer med tab af indsigter i sin digitale markedesføring pga. ændrede data- og trackingpolitikker. Med strengere krav til GDPR og databeskyttelse samt techgiganters brancheændrede vilkår, har virksomheder set et fald i resultater på sine digitale kampagner.

LØSNING

Reduceret data i targeteringen påvirker performance på digitale kampagner negativt – men hvor meget påvirker det bundlinjen? Gennem Mindshares stærke partnerskab med Meta, fik vi eksklusiv adgang til et stort test- og datastudie, som vi tilbød vores kunde Ditur, der fik adgang til testen som én ud af fire virksomheder globalt.

I samarbejde med Meta og Ditur aktiverede vi en conversions lift testkampagne bestående af en testgruppe tilkoblet 1. parts server-site data gennem Conversions API og holdte det op imod en kontrolgruppe med browserbaseret 3. parts data, som ikke anvendte Conversions API.

Begge testgrupper i kampagnen bestod af en bred målgruppe på tværs af Danmark, Sverige og Norge med dynamiske sprogversioneringer ift. annoncevisningernes geografiske sted.

Formålet med vores conversion lift studie var at undersøge algoritmers leveringsmuligheder, opløft i salg og fordelene med Conversions API i samarbejde med et stort team af analytikere fra Meta i maskinrummet.

RESULTAT

Efter en fyldestgørende kampagneperiode, hvor al øvrig annoncering var sat på pause af hensyn til analysens validitet, hvor den eneste differens i kampagnens testgrupper var anvendelsen af 1. parts data eller 3. parts data, kunne vi med 97% statistisk sikkerhed påvise, at cost per acquisition (CPA) var 16% lavere i testgruppen, der anvendte Conversions API sammenlignet med vores kontrolgruppe. Derudover så vi en forøgelse i antallet af konverteringer (online salg) med hele 18,5% i testgruppen, sammenlignet med kontrolgruppen.

Kunden siger

På baggrund af de seneste års ændringer i diverse data- og trackingpolitikker, har implementeringen af Conversions API givet os et beriget datagrundlag hos Ditur, så vi bedre kan optimere vores digitale marketingkampagner og derigennem drive bedre resultater end tidligere. Conversion lift studiet, som blev til i samarbejde med Meta og Mindshare, har vist os, at 1. parts data er essentielt for vores kampagneeksekvering og giver et inkrementelt opløft i performance. Takket være samarbejdet med Meta og Mindshare føler vi os nu endnu mere komfortable i at ekspandere til nye markeder.

Frederik Andersen, Marketing Manager, Ditur.dk

Er du nysgerrig på at høre mere? Eller har du spørgsmål? Så er du meget velkommen til, at henvende dig til vores Mindshare team!

ADRESSE
Mindshare

Mindshare, Lighthouse

Holmbladsgade 133

2300 København S

Denmark

Telefon

+45 70 22 75 25

E-mail

Henrik Kraglund, Chief Client Officer

henrik.kraglund@mindshareworld.com

COPYRIGHT

 

 

Pin It on Pinterest

Del denne case